Om Pyntens Verden
Hej og velkommen til Pyntens Verden.
Mit navn er Malene, og sammen med min mand Nick driver jeg denne familiedrevne webshop fra den sydlige del af Odense.
Vi brænder for at skabe personlige og unikke produkter, som kan bringe glæde i hjemmet eller gives som en særlig gave. Vores produkter bliver fremstillet på vores eget værksted, hvor vi selv står for både produktion, gravering og finish.
Alt design inden for vores træprodukter bliver udarbejdet af os selv, og vi lægger stor vægt på kvalitet, kreativitet og de små detaljer.
Vi har tre døtre, som også er en del af hverdagen omkring virksomheden i det omfang, de selv har lyst og synes det er spændende. Da flere af vores produkter henvender sig til børn, finder vi ofte inspiration i deres idéer, interesser og kreative input.
Vores produkter fremstilles med håndværksmæssig omhu og tilpasses ofte den enkelte ordre, hvorfor produktionstiden kan variere. Til gengæld gør vi os umage for, at alt hvad vi sender ud af døren, lever op til vores egne standarder.
Hos Pyntens Verden sætter vi stor pris på hver eneste ordre, og vi er taknemmelige for at kunne drive en lille dansk familievirksomhed med plads til kreativitet, nærvær og gode idéer.
Tak fordi du støtter små virksomheder som vores.